Valg af gele eller akryl

Der findes mange typer negleprodukter, men de mest typiske er gele og akryl og det er dem jeg vil gennemgå her for at lette dit valg.

Både akryl og gele har begge deres fordele og deres ulemper, samt begge deres forskellige styrker. Jo mere du ved om produkterne, jo lettere kan det blive at vælge produkt. Begge produkter er en plastik art, og begge typer kommer med “dampe” som ikke er skadelige.

Akryl kaldes også Liquid&Powder – fordi det er en væske og en pulver, som bruges ved at man dypper penslen ned i væsken, så over i pulveret og så over på neglen, hvor man støber neglen. Produktet størkner af sig selv, jo varmere det er, jo hurtigere går det. Akryl er mere hårdt end geleen, hvilket kan være godt for nogen. Akryl kan files af eller opløses i acetone.

Gele er en tykt flydende substans, hvor man samler noget produkt op fra bøtten med penslen, og over på neglen hvor man støber den. Gele hærder i UV/LED lysbølger, derfor skal de ind i en lampe der passer til produktet for at være sikker på at produktet bliver hærdet ordenligt. (pas på med at sidde i et vindue, da solens stråler størkner produktet). Gele findes i flere forskellige viskositeter – altså forskellige i hvor flydende de er. Gele er mere fleksibelt end akrylen, som kan være godt til nogen. Gele kan kun files af.

Typisk vil de fleste kunder kunne bruge begge typer produkter, men ganske få vil have lettere ved at bære det ene produkt frem for det andet. Hvis du oplever en del af dine kunder har problemer med deres negle, kan det enten være pga manglende negleolie, eller fordi du ikke plejer neglene ordenligt

Ved akryl er det vigtigt at bruge den rigtige blanding mellem væsken og pulveret (mix ratio) for at produktet er så stærkt som det skal være, ved forkert mix ratio kan det presse på neglen mens produktet sætter sig. Derudover er det vigtigt at nævne at væsken til akryl kan have en ret stærk lugt der kan være til gene for nogen (den damp jeg omtalte i tidligere).

Ved Gele skal man passe på at man ikke lægger et for tykt lag, da det kan gøre ondt i neglen mens den hærder inde i neglen. Samtidig gør nogle mærker mere ondt end andre. Lige ledes skal man være opmærksom på at ens UV/LED lampe kan miste sin effekt og derfor risikerer du at produktet på et tidspunkt ikke er gennem hærdet. Gele er hårdt når det er hærdet 50%, men risikoen for allergi er størst helt op til det er hærdet til 92%, derfor kan en gammel lampe være årsagen til at produkt ikke hærder korrekt, eller at en kunde udvikler allergi. Gele lugter ikke, men produktet har de samme uskadelige dampe som akrylen.